Forløb med Christian

Forløbet med Christian

Vi startede ugen med at stifte bekendtskab med vores lære Christian, som er en kunstner fra København. Det der er med lærer på TAW er, at man lærer deres person at kende igennem deres undervisning. Og deres person har en meget stor betydning for hvordan undervisningen er. Det er det der er så fedt ved TAW, man kommer ind i en ny måde at se tingene på hver gang man får en ny lære. Christian var meget gavmild med at lukke os ind i sin verden. Han viste os en masse han selv har lavet og ved at vi selv skulle skabe og fik hans guidning igennem processen smeltede vi mere og mere sammen med hans univers.

Han lærte mig om den underspillede skønhed i en installation i det offentlige rum, der på en eller anden måde smelter lidt sammen med omgivelserne. Enten farvemæssigt eller formmæssigt.

Ideen med sammensmeltningen af mur og jord var i starten at vi gerne ville lave noget der kom ud af muren, en drage, men vi havde ikke helt forstået den stemning/måde Christian ville have vi arbejdede på, så da vi forstod den omlagde vi vores ide til at det skulle være en bygning der på en eller anden måde smeltede sammen med naturen. Vi endte med rød mur der smeltede sammen med borstenene.

Den blev konstrueret af flamingo og hønsenet blev viklet udenom. Derefter papmache. Malede vi noget pap gråt og rødt og skar dem ud i forskellige former. Derefter limede vi det på så det blendede ind med hinanden og så stillede vi skulpturen forskellige steder ude i byrummet.

Det var en tanke der blev gjort rigtig. Det var en alternativ, illusion af en mere flydende forbindelse mellem gade og hus der ikke havde noget med 90 grader at gøre.

Nadia, Kamille, Sara og jeg brugte flamingo, ståltråd og knuste spejle til at lave de flydende spejle. Spejlene på vand var en ide vi udviklede da vi gik i byen efter inspiration. Brainstorm virker aldrig når man sidder og skal finde på ting bag et skrivebord. Vi kom forbi en brønd hvor vi gerne ville lave det, men da vores projekt endeligt var færdigt havde Viborg kommune lukket for vandtilførslen til brønden for vinteren. Projektet endte med at ligge nede i en park der er tæt på bibelhaven.

Hele ideen med spejle på vand er meget poetisk. Det er refleksionerne af himlen og dig selv i vandoverfladen, over for refleksionerne i spejlene. spejlene er små stykker imiteret vand/is. Vandet vuggede vores værk blidt, tog det til sig og vi stillede levende lys på spejlfladerne der var bundet sammen af sølvståltråd.

Jeg pastede nogle faldende blade på vægen. De er helt brune nu.

Jeg lavede dette værk med Mathias.

Thit startede med at ville bygge en moske ude foran en kirke i Viborg. 

Nasir ol - molk moskeens vinduer inspirerede meget, og vi ville lave mønstrene der er på vinduerne i den moske på husholdningsfilm og sætte det over lygterne der oplyser domkirken. Vi gik efter at projektere moskeens vinduer op på kirken. Det virkede ikke rent æstetisk, så ideen blev droppet. 

Vi havde ikke nogen ideer og derfor gik vi en tur ud i byen, for at samle inspiration. Vi kom ind på en joke med at Thit bliver skudt af Nadia. Det ledte til at vi fik ideen at lave en paste up med Nadia hvor hun står med et afhugget hoved i hånden og en kniv. Ideen er at Nadia selv skal opdage figuren på egen hånd. Værket er nytænkende på den måde at det er internt. Vi har ikke oplevet et internt værk før, fordi andre interne værker kan ikke aflæses af udefrakommende og er på den måde nytænkende for os. Andre kan have lavet det, men det kan vi ikke vide da vi ikke er i deres sociale kreds.

Værket skal konfrontere Nadia med en side af sig selv der er en mulighed. Det er vigtigt at individet oplever billedet af sig selv som morder, derfor kunne vi ikke have givet morderen et anonymt ansigt. Nadia er valgt på grund af hendes uskyldighed, hvilket gør værket stærkere i det at kontrasten træder tydeligere frem, men dette værk kunne afspejle alle, i det at alle vil dræbe under de rigtige omstændigheder. Vi overvejede at paste den up inde på hendes værelse og i det ville det være blevet en mild selv realisering. Når man er hjemme er man på sit eget territorium og er herre over situationen i et større omfang end hvis man er uden for døren, idet hvad man ikke eger er mindre kontrollerbart og derved effektfuldt i sammenhæng med værket. Men vi valgte at gøre det i offentligheden fordi at mødet med et fremmed selv i frit rum hvor uvisheden altid kan spille ind er mere chokerende og derved mere effektfuld.