Dokumentarisk-kunst-forløb med Line

Udgangspunkt:

Jeg havde en helt masse ideer til at starte med, men det var som om at jeg ikke rigtigt kunne finde ud af at indsnævre det. Der gik et par dage hvor jeg bare gik rundt og tog en stor mængde billeder. Jeg havde en ide om at jeg gerne ville skabe nogle billeder der var som en drøm. Så snakkede jeg med Line og hun stillede mig den opgave at lave et interview. Vi fik os snakket frem til at det skulle være en med en kedelig beskæftigelse. Og derved kom ideen et interview med en bankmand. Jeg ville finde noget spændende i det. Og gøre det på min egen måde. Jeg troede lidt på det tidspunkt at jeg skulle lave en dokumentar, men så lavede jeg interviewet med hjælp fra min bror Johan. Vi spiller altid musik når vi er sammen og derfor fik jeg ideen om primært at bruge lydsiden af interviewet.

Vores bankmand var rigtig sød og kedelig, men interessant på sin egen måde. En rigtig dansker. Han er det mest konservative menneske vi havde mødt, og det er fascinerende at han findes. Jeg åbner interviewet med at sige at jeg vil udrydde en fordom om at bankmænd er kedelige og at det er det der er formålet med det, men det var nok mere en søgen efter noget interessant et sted man ikke ventede at finde noget. Og en søgen efter bekræftelse af min teori der går på at alt er interessant eller smukt hvis man kigger på den rigtige måde.

Problemer under vejs:

Jeg er ret dårlig til bygge rammer for en ide når jeg tænker så flydende og mulighedsrigt som jeg gør. Det er svært at begrænse mig, for jeg vil gerne det hele, og ser kvaliteter i alt. Jeg har aldrig interviewet nogen før, og derfor er der meget jeg kan gøre bedre til næste gang. Jeg fik kun interviewet fordi at jeg var kunde i banken, så man kan vel sige at det var svært at få bankmænd til at give mig noget af deres tid. Og jeg lovede også at jeg ikke ville udstille det i offentligheden. Det bliver måske en udfordring at få lov til at gøre. Og teknikken er selvfølgelig altid en udfordring. Kameraerne udfordrede lidt og Jeg skal for eksempel også til at arbejde i et andet musikprogram end jeg plejer.  

Hvad jeg har opdaget/lært:

Jeg er altid lidt skræmt når jeg kaster mig ud i nye ting, og det gør man jo normalt når man laver kunst. Jeg bliver aldrig rigtigt vandt til den usikkerhed man går ind i et projekt med, men det jeg lærer gang på gang er at jeg alligevel elsker at udføre det og få gode ideer. Det kan være en ”smertefuld” ting at føde ideer ud i virkeligheden og ruste dem til at stå i kontakt med luften uden for de forvirrede, flydende kemikalier i min hjerne, men nogle af de gange jeg er allermest lykkelig er når jeg begynder at se det tage form og arbejder på det.

Jeg har opdaget at det er sjovt at interviewe folk.

Hver gang vi har en ny lære på taw lærer jeg en ny måde at tænke/se på, for man får virkelig mulighed for at tage deres måde at lave ting på til sig. Det er som om man dykker ind i deres personlighed. Det er også en af de grunde til at kunst er så spændende. Det at man har mulighed for at se verden igennem et filter i form af andres øjne og tanker. Og når man har en periode med en lære på taw får man oven i købet lov til også at udfører ideer og handle inden for andre kunstneres ”ideologier”. Det tager altid lige et par dage at forstå dem helt og holdent.

En af de ting der har været ekstremt godt ved denne periode med Line er at den bestræbelse jeg har haft på at på at forstå hende, også er gået den modsatte vej, i meget høj grad. Det er klart at empati og forståelse er noget der er vigtigt for Line. Det er to værdier som jeg også sætter meget højt, og det har været rart at arbejde med en atmosfære af forståelse og empati. Jeg føler mig forstået på et højt plan og det har givet ro at det ikke kun var mig der kunne forstå mig. Vi snakkede rigtigt godt sammen og det er også derfor jeg har kunnet være mere bevidst om hvad jeg har lavet og mindre forvirret end jeg plejer. Så såvel som jeg var en ”forlængelse” af hendes ide om en måde at lave kunst på og adopterede noget af en måde at arbejde på, såvel har hun været en forlængelse af mig der har kunnet skabe struktur og give ideer. Hun har hjulpet mig med at virkeliggøre det. Det har været meget specielt og fantastisk at et menneske jeg ikke kender bedre kunne have den forståelse af mig.

Hvad mine materialer kan, som jeg ikke kan:

 Mine materialer er jo optagelserne af bankmanden Bak. Han er en anden verden eller ”kameralinse” end jeg er. Han kan se anderledes end mig og jeg kan så igen afbillede fragmenter af hvad jeg ser i ham og gengive noget af den måde han ser på. Jeg kommer til at bruge de steder som er fjollede, for det er der hvor man slipper facaden og lader peronlighed i skarpe glimt slippe ud på kameralinsen i form af krøllet, hjertelig latter. Som jeg arbejder med materialet kommer jeg til at kunne lide ham bedre og bedre.

aftryg af øjeblikket da jeg skrev det her:

Jeg drikker en the brygget på et pukka thebrev jeg fandt på jorden, hernede foran parkeringspladsen. Mærket pukka er så dyrt at man ikke bare lader det ligge, men theen smager lidt af cigar. Jeg forestiller mig at jeg er bankmand og sidder i mit jakkesæt med benene over kors på skrivebordet, helt tilbagelænet og nyder en velfortjent cigar i solskindet der kommer ind af de nypudsede vinduer i banken. Jeg lever mig virkelig ind i den liberale, kapitalistiske verden, som bankmænd må leve i.